Morgenyoga på Schoucamp
Start dagen med bevægelse og nærvær
Væk kroppen med en blid og energigivende yogapraksis. Morgenyoga på Schoucamp er den perfekte måde at starte festivaldagen på. Du får ro, nærvær og ny energi til dagens oplevelser.
Lørdag morgen: Grounding & ro
Lørdagens session vækker kroppen i et roligt tempo. Vi starter med Pranayama (åndedrætsøvelser) og fortsætter med lange stræk og langsomme, mindfulde bevægelser.
Du arbejder med dybe hofteåbnere og blid mobilisering af rygsøjlen. Vi afslutter med en afslappende Savasana. Formålet er at skabe ro i kroppen og give dig en blød overgang til resten af dagen.
Søndag morgen: Energi & flow
Søndagens session har et mere dynamisk tempo. Vi kombinerer Vinyasa-bevægelser med åndedrættet og skaber et naturligt flow.
Vi arbejder med solhilsner, blide bagoverbøjninger og stående stillinger. Øvelserne styrker kroppen og forbedrer balancen. Til sidst samles vi i en kort meditation, så du forlader måtten med fornyet energi og klarhed.
Yoga for alle
Yoga er for alle. Du behøver hverken erfaring eller stor smidighed. Mød blot op med et åbent sind og lysten til at bevæge dig.
Jeg elsker at dele yoga med andre. Derfor håber jeg, at du har lyst til at være med. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du hjerteligt velkommen.
Namaste 🙏
Følg også meget gerne med på Schoucamp Instagram.
”Yoga er mit frirum. Det er dér, hvor jeg slipper forventninger, støj og konstante to-do-lister og i stedet finder tilbage til mig selv. Gennem bevægelse og åndedræt skaber yoga ro i mit sind, giver plads til nærvær og minder mig om, at jeg ikke altid behøver at præstere, jeg skal bare være. Hver praksis er en mulighed for at lande i kroppen, skabe balance og møde mig selv med lidt mere omsorg. Det er den følelse, jeg håber at kunne dele med andre.
Camille FallesenCo-owner & Head of Brand and Operations @Littleyellowhouse